AI Act Documents:

Artikel 42: Formodning om overensstemmelse med visse krav

Træder i kraft 2. august 2026, i henhold til Artikel 113
1. Højrisiko-AI-systemer, der er blevet trænet og afprøvet på data, som afspejler de specifikke geografiske, adfærdsmæssige, kontekstuelle eller funktionelle rammer, som de tilsigtes anvendt inden for, formodes at overholde de relevante krav i artikel 10, stk. 4.
2. Højrisiko-AI-systemer, der er certificeret, eller for hvilke der er udstedt en overensstemmelseserklæring i henhold til en cybersikkerhedsordning i henhold til forordning (EU) 2019/881, og hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, formodes at overholde cybersikkerhedskravene i nærværende forordnings artikel 15, såfremt cybersikkerhedsattesten eller overensstemmelseserklæringen eller dele heraf dækker disse krav.
3. »Hvis højrisiko-AI-systemer er omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EU) 2024/2847, og betingelserne i nævnte forordnings artikel 12, stk. 1, er opfyldt, anses sådanne systemer for at opfylde de cybersikkerhedskrav, der er fastsat i nærværende forordnings artikel 15.