Betragtning 114
(114)
Udbydere af AI-modeller til almen brug, som udgør systemiske risici, bør foruden de forpligtelser, der er fastsat for udbydere af AI-modeller til almen brug, være underlagt forpligtelser med det formål at identificere og afbøde disse risici og sikre et tilstrækkeligt cybersikkerhedsbeskyttelsesniveau, uanset om de leveres som en selvstændig model eller er indlejret i et AI-systemAI-systemet maskinbaseret system, som er udformet med henblik på at fungere med en varierende grad af autonomi, og som efter idriftsættelsen kan udvise en tilpasningsevne, og som til eksplicitte eller implicitte mål af det input, det modtager, udleder, hvordan det kan generere output såsom forudsigelser, indhold, anbefalinger eller beslutninger, som kan påvirke fysiske eller virtuelle miljøerArticle 3(1) eller et produkt. For at nå disse mål bør denne forordning kræve, at udbydere foretager de nødvendige modelevalueringer, navnlig inden de første gang bringes i omsætningomsætningden første tilgængeliggørelse af et AI-system eller en AI-model til almen brug på EU-markedetArticle 3(9), herunder gennemførelse og dokumentation af afprøvning af modeller mod ondsindet brug, herunder også i relevant omfang, gennem intern eller uafhængig ekstern afprøvning. Udbydere af AI-modeller til almen brug med systemiske risici bør desuden løbende vurdere og afbøde systemiske risici, herunder f.eks. ved at indføre risikostyringspolitikker såsom ansvarligheds- og forvaltningsprocesser, gennemføre overvågning efter omsætningen, træffe passende foranstaltninger i hele modellens livscyklus og samarbejde med relevante aktører i AI-værdikæden.