1. Kommissionen, markedsovervågningsmyndighederne og bemyndigede organer og enhver anden fysisk eller juridisk person, der er involveret i anvendelsen af denne forordning, respekterer i overensstemmelse med EU-retten eller national ret fortroligheden af oplysninger og data, som de kommer i besiddelse af under udførelsen af deres opgaver og aktiviteter, på en sådan måde, at de navnlig beskytter:

(a) intellektuelle ejendomsrettigheder og fysiske eller juridiske personers fortrolige forretningsoplysninger eller forretningshemmeligheder, herunder kildekode, med undtagelse af de tilfælde, der er omhandlet i artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/943 ^{57Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/943 af 8. juni 2016 om beskyttelse af fortrolig knowhow og fortrolige forretningsoplysninger (forretningshemmeligheder) mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse ([EUT L 157 af 15.6.2016, s. 1](https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/AUTO/?uri=OJ:L:2016:157:TOC)).}

(b) den effektive gennemførelse af denne forordning, navnlig for så vidt angår inspektioner, undersøgelser eller revisioner

(c) offentlige og nationale sikkerhedsinteresser

(d) strafferetlige eller administrative procedurers gennemførelse

(e) informationer, der er klassificeret i henhold til EU-retten eller national ret.

2. De myndigheder, der er involveret i anvendelsen af denne forordning i henhold til stk. 1, må kun anmode om data, der er strengt nødvendige for at vurdere den risikorisikokombinationen af sandsynligheden for, at der opstår en skade, og den pågældende skades alvorArticle 3(2), som AI-systemer udgør, og for at udøve deres beføjelser i overensstemmelse med denne forordning og med forordning (EU) 2019/1020. De skal indføre passende og effektive cybersikkerhedsforanstaltninger for at beskytte sikkerheden og fortroligheden af de indsamlede oplysninger og data og slette de indsamlede data, så snart de ikke længere er nødvendige til det formål, som de blev indsamlet til, i overensstemmelse med gældende EU-ret eller national ret.

3. Uden at det berører stk. 1 og 2 må oplysninger, der udveksles fortroligt mellem de nationale kompetente myndigheder eller mellem de nationale kompetente myndigheder og Kommissionen, ikke videregives uden forudgående høring af den oprindelige nationale kompetente myndighed og idriftsætteren i tilfælde, hvor højrisiko-AI-systemer omhandlet i bilag III, punkt 1, 6 eller 7, anvendes af retshåndhævende myndigheder, grænsekontrolmyndigheder, indvandringsmyndigheder eller asylmyndigheder, og hvis en sådan videregivelse ville bringe offentlige og nationale sikkerhedsinteresser i fare. Denne udveksling af oplysninger omfatter ikke følsomme operationelle oplysninger i forbindelse med aktiviteter, der udføres af retshåndhævende myndigheder, grænsekontrolmyndigheder, indvandringsmyndigheder eller asylmyndigheder.

4. Stk. 1, 2 og 3 berører ikke Kommissionens, medlemsstaternes og deres relevante myndigheders samt de bemyndigede organers rettigheder eller forpligtelser med hensyn til udveksling af oplysninger og udsendelse af advarsler, herunder i forbindelse med grænseoverskridende samarbejde, eller de berørte parters forpligtelse til at afgive oplysninger inden for rammerne af medlemsstaternes strafferet.

5. Kommissionen og medlemsstaterne kan om nødvendigt og i overensstemmelse med relevante bestemmelser i internationale aftaler og handelsaftaler udveksle fortrolige oplysninger med reguleringsmyndigheder i tredjelande, med hvilke de har indgået bilaterale eller multilaterale fortrolighedsordninger, der sikrer en tilstrækkelig grad af fortrolighed.