Afdeling 2
Forpligtelser for udbydere af AI-modeller til almen brug
Artikel 53: Forpligtelser for udbydere af AI-modeller til almen brug
1.
Udbydere af AI-modeller til almen brug skal:
(a)
udarbejde og løbende ajourføre den tekniske dokumentation til modellen, herunder dens trænings- og afprøvningsproces og resultaterne af evalueringen af den, som mindst skal indeholde de oplysninger, der er fastsat i bilag XI, med henblik på efter anmodning at forelægge den for AI-kontoretAI-kontoretKommissionens funktion med at bidrage til gennemførelsen og overvågningen af og tilsynet med AI-systemer og AI-modeller til almen brug og AI-forvaltning, der er fastsat i Kommissionens afgørelse af 24. januar 2024; henvisninger i denne forordning til AI-kontoret forstås som henvisninger til KommissionenArticle 3(47) og de nationale kompetente myndigheder
(b)
udarbejde og løbende ajourføre oplysninger og dokumentation og stille disse til rådighed for udbydere af AI-systemer, som har til hensigt at integrere AI-modellen til almen brug i deres AI-systemer. Uden at det berører behovet for at respektere og beskytte intellektuelle ejendomsrettigheder og fortrolige forretningsoplysninger eller forretningshemmeligheder i overensstemmelse med EU-retten og national ret, skal oplysningerne og dokumentationen:
(i)
give udbydere af AI-systemer mulighed for at få en god forståelse af kapaciteterne og begrænsningerne i AI-modellen til almen brug og overholde deres forpligtelser i henhold til denne forordning, og
(ii)
som minimum indeholde de i bilag XII fastsatte elementer
(c)
indføre en politik, der overholder EU-retten om ophavsret og beslægtede rettigheder, navnlig med henblik på at identificere og overholde, herunder ved hjælp af de nyeste teknologier, et forbehold vedrørende rettigheder, der udtrykkes i henhold til artikel 4, stk. 3, i direktiv (EU) 2019/790
(d)
udarbejde og offentliggøre en tilstrækkeligt detaljeret sammenfatning om det indhold, der anvendes til træning af AI-modellen til almen brug, i overensstemmelse med en skabelon, der leveres af AI-kontoretAI-kontoretKommissionens funktion med at bidrage til gennemførelsen og overvågningen af og tilsynet med AI-systemer og AI-modeller til almen brug og AI-forvaltning, der er fastsat i Kommissionens afgørelse af 24. januar 2024; henvisninger i denne forordning til AI-kontoret forstås som henvisninger til KommissionenArticle 3(47).
2.
Forpligtelserne i stk. 1, litra a) og b), finder ikke anvendelse på udbydere af AI-modeller, der frigives i henhold til en gratis open source-licens, der giver mulighed for adgang til, anvendelse, ændring og distribution af modellen, og hvis parametre, herunder vægtene, oplysningerne om modelarkitekturen og oplysningerne om modelanvendelsen, gøres offentligt tilgængelige. Denne undtagelse finder ikke anvendelse på AI-modeller til almen brug med systemiske risici.
3.
Udbydere af AI-modeller til almen brug samarbejder om nødvendigt med Kommissionen og de nationale kompetente myndigheder i forbindelse med udøvelsen af deres kompetencer og beføjelser i henhold til denne forordning.
4.
Udbydere af AI-modeller til almen brug kan basere sig på praksiskodekser som omhandlet i artikel 56 for at påvise overholdelse af forpligtelserne i nærværende artikels stk. 1, indtil der er offentliggjort en harmoniseret standardharmoniseret standarden harmoniseret standard som defineret i artikel 2, nr. 1), litra c), i forordning (EU) nr. 1025/2012Article 3(27). Overholdelse af europæiske harmoniserede standarder giver udbydere formodning om overensstemmelse, i det omfang disse standarder dækker disse forpligtelser. Udbydere af AI-modeller til almen brug, som ikke overholder en godkendt praksiskodeks, eller som ikke overholder en europæisk harmoniseret standardharmoniseret standarden harmoniseret standard som defineret i artikel 2, nr. 1), litra c), i forordning (EU) nr. 1025/2012Article 3(27), skal påvise alternative passende måder for overensstemmelse med henblik på Kommissionens vurdering.
5.
For at lette overholdelsen af bilag XI, navnlig punkt 2, litra d) og e), i nævnte bilag, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 97 for at præcisere måle- og beregningsmetoder med henblik på at muliggøre sammenlignelig og verificerbar dokumentation.
6.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 97, stk. 2, for at ændre bilag XI og XII i lyset af den teknologiske udvikling.
7.
Alle de oplysninger eller al den dokumentation, der indhentes i henhold til denne artikel, herunder forretningshemmeligheder, behandles i overensstemmelse med fortrolighedsforpligtelserne fastsat i artikel 78.