Artikel 65: Oprettelse af Det Europæiske Udvalg for Kunstig Intelligens og dets struktur
1.
Der oprettes herved et Europæisk Udvalg for Kunstig Intelligens (»AI-udvalget«).
2.
AI-udvalget består af én repræsentant pr. medlemsstat. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse deltager som observatør. AI-kontoretAI-kontoretKommissionens funktion med at bidrage til gennemførelsen og overvågningen af og tilsynet med AI-systemer og AI-modeller til almen brug og AI-forvaltning, der er fastsat i Kommissionens afgørelse af 24. januar 2024; henvisninger i denne forordning til AI-kontoret forstås som henvisninger til KommissionenArticle 3(47) deltager også i AI-udvalgets møder uden at deltage i afstemningerne. AI-udvalget kan indbyde andre nationale myndigheder, organer eller eksperter og EU-myndigheder, -organer eller -eksperter til møderne fra sag til sag, hvis de spørgsmål, der drøftes, er relevante for dem.
3.
Hver repræsentant udpeges af deres medlemsstat for en periode på tre år, der kan forlænges én gang.
4.
Medlemsstaterne sikrer, at deres repræsentanter i AI-udvalget:
(a)
har de relevante kompetencer og beføjelser i deres medlemsstat til at kunne bidrage aktivt til udførelsen af AI-udvalgets opgaver, der er omhandlet i artikel 66
(b)
udpeges som eneste kontaktpunkt for AI-udvalget og, hvis det er relevant, idet der tages hensyn til medlemsstaternes behov, som eneste kontaktpunkt for interessenter
(c)
har beføjelse til at lette sammenhæng og koordinering mellem de nationale kompetente myndigheder i deres medlemsstat for så vidt angår gennemførelsen af denne forordning, herunder gennem indsamling af relevante data og oplysninger med henblik på udførelse af deres opgaver i AI-udvalget.
5.
De udpegede repræsentanter for medlemsstaterne vedtager AI-udvalgets forretningsorden med to tredjedeles flertal. Forretningsordenen fastlægger navnlig procedurer for udvælgelsesprocessen, varigheden af mandatet for og en beskrivelse af formandskabets opgaver, de nærmere afstemningsordninger og tilrettelæggelsen af AI-udvalgets og dets undergruppers aktiviteter.
6.
AI-udvalget opretter to stående undergrupper for at tilvejebringe en platform for samarbejde og udveksling mellem markedsovervågningsmyndighederne og underretning af myndigheder om spørgsmål vedrørende henholdsvis markedsovervågning og bemyndigede organer.
Den stående undergruppe for markedsovervågning bør fungere som den administrative samarbejdsgruppe (ADCO) i forbindelse med denne forordning som omhandlet i artikel 30 i forordning (EU) 2019/1020.
AI-udvalget kan i relevant omfang nedsætte andre stående eller midlertidige undergrupper med henblik på at behandle specifikke spørgsmål. Hvis det er relevant, kan repræsentanter for det rådgivende forum omhandlet i artikel 67 indbydes til sådanne undergrupper eller til specifikke møder i disse undergrupper som observatører.
7.
AI-udvalget skal være organiseret og arbejde på en sådan måde, at der i dets arbejde sikres objektivitet og uvildighed.
8.
AI-udvalgets formandskab varetages af en af repræsentanterne for medlemsstaterne. AI-kontoretAI-kontoretKommissionens funktion med at bidrage til gennemførelsen og overvågningen af og tilsynet med AI-systemer og AI-modeller til almen brug og AI-forvaltning, der er fastsat i Kommissionens afgørelse af 24. januar 2024; henvisninger i denne forordning til AI-kontoret forstås som henvisninger til KommissionenArticle 3(47) varetager sekretariatsfunktionen for AI-udvalget, indkalder til møderne efter anmodning fra formanden og udarbejder dagsordenen i overensstemmelse med AI-udvalgets opgaver i henhold til denne forordning og dens forretningsorden.