Betragtning 60
(60)
AI-systemer, der anvendes inden for migrationsstyring, asylforvaltning og grænsekontrol, berører personer, der ofte befinder sig i en særlig sårbar situation, og som er afhængige af resultatet af de kompetente offentlige myndigheders tiltag. Nøjagtigheden, den ikkeforskelsbehandlende karakter og gennemsigtigheden af de AI-systemer, der anvendes i disse sammenhænge, har derfor særlig betydning med hensyn til at sikre, at de berørte personers grundlæggende rettigheder respekteres, navnlig deres ret til fri bevægelighed, ikkeforskelsbehandling, beskyttelse af privatlivets fred og personoplysningerpersonoplysningerpersonoplysninger som defineret i artikel 4, nr. 1), i forordning (EU) 2016/679Article 3(50), international beskyttelse og god forvaltning. Derfor bør der, for så vidt som deres anvendelse er tilladt i henhold til relevant EU-ret og national ret, foretages en højrisikoklassificering af AI-systemer, der er tilsigtet anvendt af eller på vegne af de kompetente offentlige myndigheder eller af EU-institutioner, -organer, -kontorer eller -agenturer, der er ansvarlige for opgaver inden for migrationsstyring, asylforvaltning og grænsekontrol, som polygrafer og lignende værktøjer, til at vurdere visse risici, som fysiske personer, der indrejser til en medlemsstats område eller ansøger om visum eller asyl, udgør, til at bistå de kompetente offentlige myndigheder i behandlingen, herunder tilhørende vurdering af pålideligheden af bevismateriale, af ansøgninger om asyl, visum og opholdstilladelse og hertil relaterede klager med henblik på at fastslå, om de fysiske personer, der ansøger, er berettigede, med henblik på at opdage, genkende eller identificere fysiske personer i forbindelse med migrationsstyring, asylforvaltning og grænsekontrolforvaltning, bortset fra verificering af rejselegitimation. AI-systemer, der anvendes inden for migrationsstyring, asylforvaltning og grænsekontrol, og som er omfattet af denne forordning, bør overholde de relevante proceduremæssige krav i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 32Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks) ([EUT L 243 af 15.9.2009, s. 1](https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/AUTO/?uri=OJ:L:2009:243:TOC))., Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU 33Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse ([EUT L 180 af 29.6.2013, s. 60](https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/AUTO/?uri=OJ:L:2013:180:TOC)). og anden relevant EU-ret. Anvendelsen af AI-systemer inden for migrationsstyring, asylforvaltning og grænsekontrol bør under ingen omstændigheder benyttes af medlemsstater eller EU-institutioner, -organer, -kontorer eller -agenturer som en måde at omgå deres internationale forpligtelser i henhold til FN's konvention om flygtninges retsstilling indgået i Genève den 28. juli 1951, som ændret ved protokollen af 31. januar 1967, og de bør heller ikke anvendes på en måde, der krænker princippet om non-refoulement eller nægter sikre og effektive lovlige adgangsveje til Unionens område, herunder retten til international beskyttelse.
Fodnoter
↑[32]
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks) (EUT L 243 af 15.9.2009, s. 1).
↑[33]
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 60).